Indledning

Jeg er et Stjernemenneske – på godt og ondt. Der er intet jeg hellere ville end at fortælle dig, at alt er godt, bare man er et Stjernemenneske. Der er intet, jeg ville ønske mere end at bekræfte dig i at livet er nemmere, fordi man har sin bevidsthed med fra stjernerne.

Jeg er på Jorden. Forstå det, hvem der kan. Det har været en lang og hård erkendelsesproces. For jeg kan mærke, at tingene hér slet ikke er, som de burde være. Der er noget på denne jord, der ikke stemmer – der mangler harmoni. Jeg ved inderst inde, hvad harmoni er, og hvordan et samfund i balance hænger sammen – hvor sjæle er bundet sammen af medmenneskelighed og lever i fred og fordragelighed. Min sjæl husker dette. Det er bare ikke dét, jeg oplever omkring mig på min færd gennem Livet. Det er hårdt at opleve.

At nå frem til en form for selvforståelse har ikke været let. Der er et formål med, at jeg er her. Det indser jeg nu. Der er en grund til, jeg er, den jeg er. Jeg har læst et sted, at et Indigobarn føler, de fortjener at være hér. Ja, jeg fortjener at være her – akkurat som alle andre fortjener livet hér. Ethvert menneske på denne jord fortjener det bedste. Følelsen kunne måske bedst beskrives ved, at et jeg har en større klarhed over mit formål hér i Livet end andre måske har. Jeg tillægger det ikke nogen værdi om at være bedre på nogen måde. Det er mere en klarhed over at være her, fordi jeg har en opgave at udføre.

Jeg benytter hér betegnelsen ’Indigobarn’. Det er sidste gang, jeg vil benytte denne definition i min bog. Hvorfor vil jeg komme ind på senere.

I virkeligheden er det såre simpelt: der er en grund til, at vi alle er her. Der er det ene eller andet formål med hvert eneste menneske hér på kloden. Din mission er ikke mindre betydningsfuld end min – og jeg fortjener ikke min plads hér mere end du. Jeg kan i denne bog kun beskrive min mission, mit formål. Hver især må søge ind i sig selv og finde sit eget formål. Min opgave – eller i hvert fald én af dem – er at formidle viden og indsigt om ”os”, Stjernebørnene, til de rette personer. Jeg har blandt andet til opgave at holde foredrag, lave en oplysende hjemmeside og arrangere debat-aftener, hvor ligesindede kan føle sig hjemme.

Uanset hvor indsigtsfuld jeg end kan føle mig, så har jeg ofte ønsket mig væk fra dette sted, for drømmen om ”hjem” og om et bedre sted er meget klar i min bevidsthed. Og dog har jeg igen og igen måttet indse, at det er hér, jeg er. Lige nu. Hér! Jeg har måttet kæmpe gevaldige indre kampe for ikke at gå til. Jeg vil ikke bilde nogen ind, at det har været let – eller at det er let. For min sjæl græder. Jeg pines af dét, jeg oplever. Her er så megen rigdom – og så megen fattigdom. På samme sted.

Jeg pines ved at se, at så mange mennesker tilsyneladende tror, at de er hér for deres egen vindings skyld. Min sjæl græder, når jeg ser, at så mange mennesker har utrolig svært ved at kigge indad og at bundlinier og overfladiskhed styrer så mange menneskers liv. På trods af min viden og indsigt kan jeg derfor ikke undgå at føle mig trist. Trist over at leve i et samfund, der er fastlåst, mangler liv, værdi og savner ånd. Jeg føler mig utrolig hæmmet af det omkringliggende samfund og vil i denne bog gøre rede for, hvorfor mange Stjernebørn føler på denne måde.

Tristheden i min sjæl går mange år tilbage og jeg kan ikke erindre at have været virkelig lykkelig på noget tidspunkt i mit nuværende liv. Jo, når jeg en sjælden gang møder et menneske, der magter at forstå mig og dybt, dybt inderst inde giver mig plads til at være mig, så er jeg godt på vej til at føle noget, der kunne minde om lykke. Dette er ikke sket særlig ofte, må jeg erkende. Det har været en indre kamp det meste af mit liv. Først at skulle undertrykke mine følelser og tanker – for jeg fornemmede som dreng meget let, hvad normerne var og kunne uden videre aflæse alle de modsatrettede signaler mine omgivelser udsendte. Det var hårdt for en lille og følsom knægt som mig at hele tiden skulle undertrykke sine følelser. For jeg kunne jo (og kan stadig) fornemme hvor lidt autenticitet, de fleste mennesker udstråler – og med hvor stor uærlighed mange lever deres liv. Dette er Stjernebarnets evne.

Evne… eller forbandelse.

Denne bog er en blevet til gennem intens selvudvikling i årene 2003-2011. Hvad der især har hjulpet mig, er et langvarigt arbejde med mig selv og min jordforbindelse. Da jeg til tider kan være ekstremt mental, har dette været den helt rigtige måde for mig til at afbalancere mine evner. Denne selvudvikling har vigtigst af alt gjort mig mere selvbevidst. I forbindelse med min udvikling er jeg blevet klar over, hvor ensom, jeg hele mit liv har følt mig.

I mine unge år troede jeg, at jeg var helt alene og at der ikke var andre, der havde det som jeg. Gennem det meste af mit liv har jeg gået i dybeste ensomhed med tanker og følelser – ude af stand til at finde rum og tryghed nok hos andre til at kunne udtrykke mig selv. Især da jeg var lille, var denne byrde særlig tung at bære. Jeg kunne mærke andre mennesker. Og jeg kunne derfor også mærke, at de ikke ville kunne rumme mig. Senere i livet har jeg været så heldig at støde på andre mennesker som jeg – mange, som også var ’underlige’.

Mine tidlige barndomsår var fyldt af store og klare tanker, visioner, drømme og sandheder. Noget, jeg har haft meget svært ved at dele med andre. Min ”gave”, min evne – sommetider også en stor byrde – er at kunne fornemme et andet menneskes bevidsthedsniveau. Jeg kan ’læse’ et menneskes energi, udstråling, grundessens. Nogle ville kalde det clairvoyance. Jeg vil hellere kalde mig selv menneskekender.

Efterhånden har jeg mødt en del, der har det som jeg. Denne bog er tilegnet dem. Forældre til et Stjernebarn, samt pædagoger og lærere kan muligvis finde denne bog anvendelig. Alt er skrevet ud fra mit hjerte i håbet om, at du vil kunne bruge mine ord til noget fornuftigt.

Jeg erkender, at mange bliver provokeret af Lyset. Uanset hvordan dette Lys kommer til udtryk. Meget i denne bog vil på en eller anden underfundig måde komme til at ramme nogle mennesker i deres hjerter eller i deres tankegang. Dette vil jeg ikke på nogen måde beklage. Tværtimod. For derved har jeg udført en del af min opgave…

- I Lys og Kærlighed -

Claus

Nyheder

8/10-2011:

Barn af Lyset starter lige så stille op